Fra tid til anden er der en elev der spørger mig, hvorfor jeg afslutter mine klasser med at ohm’e. Jeg har hørt mange forskellige forklaringer på hvorfor vi ohm’er, og mine 2 yndling forklaringer er disse:
Den 10. hjernenerve.
Fra undersiden af hjernen udspringer bla. den 10. hjernenerve også kaldet – nervus vagus. Det interessante ved netop denne hjernenerve er at den går lige igennem diafragma -vores vigtigste åndedrætsmuskel. Når vi ohm’er sættes denne hjernenerve i vibration, og disse vibrationer forplanter sig ud i diafragma og får musklen til at give slip og slappe af.
Når vi er stressede, er meget mentale, har tankemylder osv. har vi en tendens til at holde vejret eller trække vejret overfladisk, hvilket giver spændinger i kroppen og holder os i en konstant ‘væren på vagt’ tilstand. Ved at sætte vagus nerven i vibration og få diafragma til at slappe af, får kroppen mulighed for at finde det parasympatiske nervesystem, som er det modsatte af at være på vagt. Det er her vi restituere, slapper af og cellerne fornyes.
Ved at lære at føre os selv til det parasympatiske nervesystem, kan vi hjælpe os selv med at reducere bla. stress og angst; foruden en masse fysiske goder som eksempelvis bedre fordøjelse og lavere blodtryk.
Molekylernes vibration.
Vores krop består af en masse molekyler, som ikke hænger sammen. Vi opfatter vores krop som en sammenhænge masse, men i virkeligheden er der plads i mellem alle molekylerne og de står i en evig vibration ifht. hinanden. Disse vibrationer kan variere alt efter hvordan vi, kroppen, humøret og energien har det. Nogle vibrationer er højere / rarere end andre. Eksempelvis skulle taknemmelighed være den højeste vibrationen.
Ohm kaldes universets lyd, den første lyd. Og lyden skulle fremkalde den vibration som er grundlæggende og sammenholdende for hele universet. Jeg forstiller mig dét at ohm’e, som at stemme en guitar. Vi kan ‘viske tavlen ren’ og stå i vibration med universet. Forbinde os til flowet og en højere bevidsthed.
Jeg har selv oplevet de ‘skønneste’ ohm, når jeg har fulgt et råd jeg engang fik om at ‘aligne’ mit ohm, med det ohm jeg kunne høre længst væk i lokalet. Derved oplever jeg at mit fokus kommer væk fra mit eget ohm (længe leve selvbevidstheden) og smelter sammen med de andre ohm i lokalet. Og på forunderlig vis, kan jeg her næsten mærke hvordan vi alle er én. Hvordan én lyd, bliver én bevidsthed. Hvordan følelsen af at være isoleret og alene fordufter og erstattes af vibrationerne af flow, tillid og kærlighed.
Ohm away!